Samfundets støtter
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
ilsomt med hende.)
(til Johan.)
(taler indad.)
(ser på hende.)
(efter et ophold.)
(ilsomt fra højre.)
(indenfor.)
(i døren tilvenstre)
(fra venstre.)
(med et stort schawl over hovedet kommer
gennem havedøren.)
(urolig.)
havedøren.)
Faksimile
legg: 9, blad: [1]r
[HIS: Med grå blyant er notert: «Orig. s. 172»
]
9.
Dina, du vil.
Dina
.Jeg er din hustru fra denne stund.
Johan
.O, sig det endnu en gang.
Dina
.Din hustru.
Johan
.Og alt, hvad der ligger – hvad du tror der lig-
ger bag os –
ger bag os –
Dina
.Det ved jeg ikke, jeg ved kun at jeg må
elske dig –
elske dig –
Johan
.Så kaster jeg alle broer af – dette skinnhellige
hyklerske samfund skal aldrig se os igen.
hyklerske samfund skal aldrig se os igen.
Frøken H.
Hes Ombord – ombord – Johan –
Johan
.Ja, ombord – ah men – Lona – du kære
søster – hør her –
(han fører hende op i baggrunden og taler
søster – hør her –
ilsomt med hende.)
Marta
.Dina, du lykkelige, – lad mig se på dig,
kysse dig endnu en gang, den sidste –
kysse dig endnu en gang, den sidste –
Dina
.Marta
.Aldrig! Lov mig det, Dina, kom aldrig
tilbage. Hvad vil I her? Her er ikke sted
for eder; her fratager de en modet til at
ville være lykkelig –
tilbage. Hvad vil I her? Her er ikke sted
for eder; her fratager de en modet til at
ville være lykkelig –
Dina
.O, nu har jeg mod til alt; nu trodser
jeg alle.
jeg alle.
Marta
.Ja, derude i den store fri verden, når
du er alene med ham, uden fortid, uden alle
disse opskræmmende hensyn, uden tryk af al denne
dræbende agtværdighed –
du er alene med ham, uden fortid, uden alle
disse opskræmmende hensyn, uden tryk af al denne
dræbende agtværdighed –
Dina
.Ja, ja; der er det!
Marta
.Du elskede barn! Nu går du til lykken –
over havet. O, hvor ofte har jeg ikke i skolestuen
stundet didover. Derude må det være skønt; en stør-
re himmel, skyerne går højere end her; en renere
luft svaler om menneskenes hoveder –
over havet. O, hvor ofte har jeg ikke i skolestuen
stundet didover. Derude må det være skønt; en stør-
re himmel, skyerne går højere end her; en renere
luft svaler om menneskenes hoveder –
Dina
.O, tante Marta – hvorfor følger du os ikke?
Marta
.Jeg? Aldrig! Nu er min stilling given. Gud
ske lov at jeg kom til klarhed; nu tænker jeg
nok at jeg kan blive helt, hvad jeg skal være.
ske lov at jeg kom til klarhed; nu tænker jeg
nok at jeg kan blive helt, hvad jeg skal være.
Faksimile
legg: 9, blad: [2]r
Dina
.Jeg kan ikke tænke at skulle skilles fra
dig.
dig.
Marta
.Ak, et menneske kan skilles fra meget,
Dina, (kysser hende) Men det får du aldrig
prøve, søde barn! Lov mig at gøre ham lyk-
kelig –
Dina, (kysser hende) Men det får du aldrig
prøve, søde barn! Lov mig at gøre ham lyk-
kelig –
Dina
.Love? Jeg ved intet at love, vil intet love –
her har jeg læt at hade den ting: at love.
her har jeg læt at hade den ting: at love.
Marta
.Du skal heller intet love; du skal blot
blive, som du er, sand og tro imod dig selv.
blive, som du er, sand og tro imod dig selv.
Dina
.Det vil jeg tante; thi det må jeg blive.
Marta
.Ja, ja, ja, jeg ved det nok.
Frøken Hessel
(til Johan.)
Brav, brav, min kære gut; så skal det
være. Og nu ombord!
være. Og nu ombord!
Johan
.Ja, der er ingen tid at spilde. Farvel,
Lona! Tak for al din kærlighed! Farvel, Mar-
ta; hav tak du også. Bliv lykkelig; den
enlige stand, ser du –
Lona! Tak for al din kærlighed! Farvel, Mar-
ta; hav tak du også. Bliv lykkelig; den
enlige stand, ser du –
Marta
.Faksimile
legg: 9, blad: [2]v
O, at dette skal være dit sidste ord! Nej, nej,
nej; men rejs; farvel, Johan; farvel, Dina, –
og lykke over alle eders dage!
nej; men rejs; farvel, Johan; farvel, Dina, –
og lykke over alle eders dage!
(hun og frøken Hessel trænger dem mod døren
i baggrunden; håndtryk og afsked; Johan og Dina
hurtig bort; frøken Hessel lukker døren efter
dem.)
i baggrunden; håndtryk og afsked; Johan og Dina
hurtig bort; frøken Hessel lukker døren efter
dem.)
Frøken Hessel
.Nu er vi alene, Marta! Du har mistet
hende og jeg ham.
hende og jeg ham.
Marta
.Du – ham?
Frøken Hessel
.Hvad er jeg for ham efter dette? En gam-
mel halvsøster – hvad skal han med hende?
Et påhæng. Mændene river mangt og meget isønder
omkring sig for at komme til lykken.
mel halvsøster – hvad skal han med hende?
Et påhæng. Mændene river mangt og meget isønder
omkring sig for at komme til lykken.
Marta
.Det hænder stundom.
Frøken Hessel
.Men vi vil holde sammen, Marta!
Marta
.Kan jeg være noget for dig?
Frøken Hessel
.Hvem mere; vi to f{
<...>
}ostermødre. Har vi ikke
begge mistet vore børn, nu er vi alene.
begge mistet vore børn, nu er vi alene.
Marta
.Ja, alene. Og jeg derfor skal du vide
˹det;˺
jeg
jeg har elsket ham højere end du.
Faksimile
legg: 9, blad: [3]r
jeg har elsket ham højere end du.
Marta
.Frøken Hessel
.Marta! – Er dette sandhed?
Marta
.Hele mit livs indhold ligger i de ord. Jeg
har elsket ham og ventet på ham. Og så kom
han; men han så mig ikke.
har elsket ham og ventet på ham. Og så kom
han; men han så mig ikke.
Frøken Hessel
.Elsket ham! Og selv var du den, som så of-
fervillig gav ham lykken ihænde!
fervillig gav ham lykken ihænde!
Marta
.Hvorledes kunde jeg elske ham, hvis jeg
ikke var villig til at give ham lykken ihæn-
de. Ja, jeg har elsket ham; hele mit liv har
været et liv for ham lige siden han rejste.
O, det var et lykkeligt liv igrunden, skønt et liv
i længsel og utålmodighed –
ikke var villig til at give ham lykken ihæn-
de. Ja, jeg har elsket ham; hele mit liv har
været et liv for ham lige siden han rejste.
O, det var et lykkeligt liv igrunden, skønt et liv
i længsel og utålmodighed –
Frøken Hessel
.Og du kalder dig utålmodig som har ven-
tet i alle de mange år?
tet i alle de mange år?
Marta
.Ja, det var ulykken, at jeg ikke mærked
hvorledes årene gik. Da han rejste, var vi
jævnaldrende, og da <...> jeg så ham igen – o,
den forfærdelige stund – da gik det op for
ham mig at nu var jeg ti år ældre end
han – der havde han færdedes ude i det blanke
dirrende solskin og suget sundhed af hvert
luftdrag, og her sad jeg imens og spandt og
spandt –
hvorledes årene gik. Da han rejste, var vi
jævnaldrende, og da <...> jeg så ham igen – o,
den forfærdelige stund – da gik det op for
ham mig at nu var jeg ti år ældre end
han – der havde han færdedes ude i det blanke
Faksimile
legg: 9, blad: [3]v
dirrende solskin og suget sundhed af hvert
luftdrag, og her sad jeg imens og spandt og
spandt –
Frøken Hessel
.– hans lykkes tråd, Marta!
Marta
.Ja, det var guld, jeg spandt. Ingen bitter-
hed; opgaven er jo ikke at være lykkelig men
at fortjene at være det.
hed; opgaven er jo ikke at være lykkelig men
at fortjene at være det.
Frøken Hessel
.Så er det, Marta – gid visse andre tænkte
det samme.
det samme.
(Konsul Bernick kommer ud fra værelset
til venstre.)
til venstre.)
Konsul Bernick
(taler indad.)
Ja ja, styr med det hele, som I vil; når tiden
kommer skal jeg nok – (lukker døren.) Nå, er
man der? Men, Marta, du kunde dog gerne
klæde dig en smule om; og sig Betty, at hun
gør det samme. Ingen pragt naturligvis; men
dog et visst festligt tilsnit – men skynd jer blot –
kommer skal jeg nok – (lukker døren.) Nå, er
man der? Men, Marta, du kunde dog gerne
klæde dig en smule om; og sig Betty, at hun
gør det samme. Ingen pragt naturligvis; men
dog et visst festligt tilsnit – men skynd jer blot –
Frøken Hessel
.Og en lykkelig oprømt mine, Marta; glade øj-
ne, det glemte din Broder.
ne, det glemte din Broder.
Marta
.Jeg skal sige Betty besked.
(går ud gennem den øverste dør tilvenstre.)
Faksimile
legg: 9, blad: [4]r
Frøken Hessel
.Ja nu er altså den store højtidelige stund
oprunden.
oprunden.
Konsul Bernick
.Ja, den er så.
Frøken Hessel
.Nu føler du dig vel stolt og lykkelig,
kan jeg tænke.
kan jeg tænke.
Konsul Bernick
(ser på hende.)
Hm!
Frøken Hessel
.Hele byen skal jo illumineres, hører jeg.
Konsul Bernick
.Ja, de har faldet på noget sådant.
Frøken Hessel
.Alle korporationer vil møde frem med si-
ne faner; Hilmar har skrevet en sang og pastor
Rørlund skal holde en tale. Inat vil det blive
telegraferet til alle kanter af landet: Omgiven
af sin lykkelige familje modtog konsul Bernick
sine medborgeres hyldest som en af samfundets
hovedstøtter –
ne faner; Hilmar har skrevet en sang og pastor
Rørlund skal holde en tale. Inat vil det blive
telegraferet til alle kanter af landet: Omgiven
af sin lykkelige familje modtog konsul Bernick
sine medborgeres hyldest som en af samfundets
hovedstøtter –
Konsul Bernick
.Det vil ske; og der vil blive råbt hurra
udenfor og mængden vil råbe mig frem i
vinduet – og jeg vil blive nødt til at bukke
mig og takke –
udenfor og mængden vil råbe mig frem i
vinduet – og jeg vil blive nødt til at bukke
mig og takke –
Faksimile
legg: 9, blad: [4]v
Frøken Hessel
.Å, nødt til det – det er vel ikke egentlig det
rette udtryk.
rette udtryk.
Konsul Bernick
.Tror du, jeg føler mig lykkelig i denne
stund?
stund?
Frøken Hessel
.Nej; jeg tror ikke at du kan føle dig så
ganske rigtig lykkelig.
ganske rigtig lykkelig.
Konsul Bernick
(efter et ophold.)
Lona, du foragter mig.
Frøken Hessel
.Endnu ikke.
Konsul Bernick
.Du har heller ikke ret til det. Og dog – jo,
jo, der alligevel, der er tider da jeg foragter
mig selv. Men du kan ikke fatte hvor usigelig
ens{ <...> }om jeg står her i dette sammenknebne,
forhyklede samfund – du kan ikke fatte
hvorledes jeg år for år har måttet slå af
på min fordring til en hel udfyldende livs-
gerning. <...> Hvad har jeg udrettet, så mangfoldigt
det end kan synes – stykværk, småpuslerier –
men andet eller mere tåles ikke her.
Vilde jeg gå et skridt foran den stemning
og det syn, som just er oppe i døgnet, så
var det ude med min indflydelse. Ved du,
hvad vi er, vi, som regnes for samfundets
støtter? Vi er samfundets slaver, hver-
ken mere eller mindre.
jo, der alligevel, der er tider da jeg foragter
mig selv. Men du kan ikke fatte hvor usigelig
ens{ <...> }om jeg står her i dette sammenknebne,
forhyklede samfund – du kan ikke fatte
hvorledes jeg år for år har måttet slå af
på min fordring til en hel udfyldende livs-
gerning. <...> Hvad har jeg udrettet, så mangfoldigt
det end kan synes – stykværk, småpuslerier –
men andet eller mere tåles ikke her.
Vilde jeg gå et skridt foran den stemning
og det syn, som just er oppe i døgnet, så
var det ude med min indflydelse. Ved du,
Faksimile
legg: 9, blad: [5]r
hvad vi er, vi, som regnes for samfundets
støtter? Vi er samfundets slaver, hver-
ken mere eller mindre.
Frøken Hessel
.Og hvorfor ser du dette først nu?
Konsul Bernick
.Tror du ikke jeg har havt øjeblikke,
da det er dukket op i mig? Men så kom
de hverdagslige strømninger lumrende over
mig igen. Og så ene, som jeg stod! Lona –
hvorfor kendte jeg dig ikke tilbunds
dengang.
da det er dukket op i mig? Men så kom
de hverdagslige strømninger lumrende over
mig igen. Og så ene, som jeg stod! Lona –
hvorfor kendte jeg dig ikke tilbunds
dengang.
Frøken Hessel
.Hvad så?
Konsul Bernick
.Aldrig havde jeg da givet slip på dig –
og havde jeg havt dig, da stod jeg ikke,
hvor jeg nu står.
og havde jeg havt dig, da stod jeg ikke,
hvor jeg nu står.
Frøken Hessel
.Og ved du så visst, hvad hun kunde
blevet dig, hun, som du valgte i mit sted.
blevet dig, hun, som du valgte i mit sted.
Konsul Bernick
.Jeg ved ialfald at hun intet er blevet for
mig af det, jeg trængte til. Du vil sige at
skylden er min – men hvad hjælper det.
Og hun måtte dog være kommen mig imøde,
måtte have delt mine interesser, måtte
have nu og da kasted ind i mig et glimt af
dette usammenhængende springende i
betragtningen, som en mand vel ikke lige-
frem kan bruge for sin gerning, men
som dog virker vækkende og rensende på
hele hans retning. Det er denne evne, som
kvinderne hos os ikke får lov til at gøre gæl-
dende, de fleste har den ikke engang;
du Lona – ikke en blandt tusend har,
har mod til at være som du –
mig af det, jeg trængte til. Du vil sige at
skylden er min – men hvad hjælper det.
Og hun måtte dog være kommen mig imøde,
måtte have delt mine interesser, måtte
have nu og da kasted ind i mig et glimt af
Faksimile
legg: 9, blad: [5]v
dette usammenhængende springende i
betragtningen, som en mand vel ikke lige-
frem kan bruge for sin gerning, men
som dog virker vækkende og rensende på
hele hans retning. Det er denne evne, som
kvinderne hos os ikke får lov til at gøre gæl-
dende, de fleste har den ikke engang;
du Lona – ikke en blandt tusend har,
har mod til at være som du –
Frøken Hessel
.Det vil sige – at være sig selv.
Konsul Bernick
.Ja, og være, hvad en k en mand dybest
tiltrænger. Derfor har jeg aldrig følt tilfreds-
hed i lykkens dage, aldrig den æggende kraft-
forøgelse som kan ligge i modgang; det hele
har været en samling af smålige ærgelser eller
af smålige flade triumfer – ligesom den,
der nu forestår –
tiltrænger. Derfor har jeg aldrig følt tilfreds-
hed i lykkens dage, aldrig den æggende kraft-
forøgelse som kan ligge i modgang; det hele
har været en samling af smålige ærgelser eller
af smålige flade triumfer – ligesom den,
der nu forestår –
Frøken Hessel
.Også den?
Konsul Bernick
.Så dybt er jeg ikke sunken at den tomme
flitter skulde dække over hvad jeg lønligt
må sige mig selv.
flitter skulde dække over hvad jeg lønligt
må sige mig selv.
Frøken Hessel
.Og hvorfor bryder du så ikke med al
denne hulhed?
denne hulhed?
Faksimile
legg: 9, blad: [6]r
Konsul Bernick
.Det forstår du ikke. Du kender ikke
den drift som en mand har til at virke
og udrette noget her i verden. I kvinder
har det på en anden vis; I trænger til noget
at elske, om ikke andet, så dog en kat eller
en hund eller en kanarifugl. Du mener jeg
virker for egen fordel, men det er ikke så;
hvad jeg har udrettet, har bragt mig fordel,
det er sandt, men det er ikke derfor at jeg
har virket – jeg har villet være det første –
men jeg ved også at dermed er samfundet
bedst tjent.
den drift som en mand har til at virke
og udrette noget her i verden. I kvinder
har det på en anden vis; I trænger til noget
at elske, om ikke andet, så dog en kat eller
en hund eller en kanarifugl. Du mener jeg
virker for egen fordel, men det er ikke så;
hvad jeg har udrettet, har bragt mig fordel,
det er sandt, men det er ikke derfor at jeg
har virket – jeg har villet være det første –
men jeg ved også at dermed er samfundet
bedst tjent.
Frøken Hessel
.Og du selv? Hvad tilfredsstillelse bringer
det dig?
det dig?
Konsul Bernick
.Ingen; hele denne forløjede generation
må gå tilgrunde; men der vokser op en
slægt efter os; det er min søn jeg arbej-
der for; det er for ham jeg lægger et grund-
lag tilrette; der vil komme en tid da der
lægger sig sandhed ind i samfundslivet
og på den skal han grunde en lykkeligere til-
værelse, end hans fader –
må gå tilgrunde; men der vokser op en
slægt efter os; det er min søn jeg arbej-
der for; det er for ham jeg lægger et grund-
lag tilrette; der vil komme en tid da der
lægger sig sandhed ind i samfundslivet
og på den skal han grunde en lykkeligere til-
værelse, end hans fader –
Frøken Hessel
.Med en løgn til underlag? Betænk,
hvad det er du giver ham i arv –
hvad det er du giver ham i arv –
Faksimile
legg: 9, blad: [6]v
[HIS: Her mangler det noe tekst, jf. 1. utg. øverst s. 182: «Frøken Hessel. Med en løgn ... over mit hoved!»
]
må dog forbandelsen vige. Jeg er gåt hun-
drede gange videre, end du aner; men
det gode kan vende sig til ondt og således
kan vel også det onde –; hvorfor kom I
her? Jeg viger ikke; kan ikke vige; det skal
ikke lykkes jer at få knust mig –
drede gange videre, end du aner; men
det gode kan vende sig til ondt og således
kan vel også det onde –; hvorfor kom I
her? Jeg viger ikke; kan ikke vige; det skal
ikke lykkes jer at få knust mig –
Hilmar Tønnesen
(ilsomt fra højre.)
Men dette er jo – Betty, Betty!
Konsul Bernick
.Hvad nu? Kommer de allerede?
Hilmar Tønnesen
.Nej visst ikke; men jeg må nødvendig
tale med nogen –
ud gennem den øverste dør tilhøjre ˹venstre˺.
tale med nogen –
Frøken Hessel
.Bernick, du taler om at vi kom for at
knuse dig. Så lad mig sige dig, hvad han
er, denne forlorne søn, som dette eders
moralske samfund skyr som en pest-
befængt. Han kan undvære je{ g }r, han er
rejst.
knuse dig. Så lad mig sige dig, hvad han
er, denne forlorne søn, som dette eders
moralske samfund skyr som en pest-
befængt. Han kan undvære je{ g }r, han er
rejst.
Konsul Bernick
.Men han kommer igen.
Frøken Hessel
.Han kommer
<...>g aldrig igen; og du
ved intet. Han er rejst for stedse og Dina
med ham.
ved intet. Han er rejst for stedse og Dina
med ham.
Faksimile
legg: 9, blad: [7]r
Konsul Bernick
.Rejst? Dina rejst med ham!
Frøken Hessel
.Ja, som hans hustru, uden prest og viel-
se; således slår han eders samfund i ansig-
tet, ligesom jeg engang – nå –
se; således slår han eders samfund i ansig-
tet, ligesom jeg engang – nå –
Konsul Bernick
.Rejst; hun også med Indian Girl –
Frøken Hessel
.Nej; så dyr en fragt betroede han ikke til
disse afskum; han er rejst med «Oljebla-
det –»
disse afskum; han er rejst med «Oljebla-
det –»
Konsul Bernick
.Ah; og altså – forgæves – (råber ind
af døren) Krap – stands Indian Girl –
den må ikke sejle iaften –
af døren) Krap – stands Indian Girl –
den må ikke sejle iaften –
Fuldmægtig Krap
(indenfor.)
Indian Girl står alt tilhavs, herr kon-
sul –
sul –
Konsul Bernick
.Forsent – og uden nytte
Frøken Hessel
.Hvad mener du –
Konsul Bernick
.Intet, intet – vig fra mig, du hævnens
ånd.
ånd.
Frøken Hessel
.Faksimile
legg: 9, blad: [7]v
Hm! Se her, Bernick; Johan lader dig
sige, at han skænker dig det navn og ryg-
te, som han engang lånte dig; se her
holder jeg dine breve i min hånd –
sige, at han skænker dig det navn og ryg-
te, som han engang lånte dig; se her
holder jeg dine breve i min hånd –
Konsul Bernick
.Du har dem! Og nu – nu vil du –
allerede iaften – kanske når festtoget –
allerede iaften – kanske når festtoget –
Frøken Hessel
.Hvor lidet du kender mig tilbunds,
Karsten – se her – her river jeg dine
breve sønder, nu er der intet, som vid-
ner imod dig – uden din egen samvit-
tighed; nu er du tryg – vær nu også
lykkelig – om du kan –
Karsten – se her – her river jeg dine
breve sønder, nu er der intet, som vid-
ner imod dig – uden din egen samvit-
tighed; nu er du tryg – vær nu også
lykkelig – om du kan –
Konsul Bernick
.Lona – hvorfor gjorde du ikke før; nu
er det for sent – nu har du forstyrret hele
mit liv – jeg kan ikke leve efter denne
dag –
er det for sent – nu har du forstyrret hele
mit liv – jeg kan ikke leve efter denne
dag –
Frøken Hessel
.Hvad er der sket?
Konsul Bernick
.Spørg mig ikke? Ikke leve! Jo, jeg
vil – leve, leve – virke – det er dyrekøbt
nok
vil – leve, leve – virke – det er dyrekøbt
nok
Frøken Hessel
.Karsten!
Hilmar Tønnesen
Faksimile
legg: 9, blad: [8]r
(ilsomt fra venstre.)
Ingen at finde! Borte! Ikke Betty heller
Konsul Bernick
.Hvad er det!
Hilmar Tønnesen
Jeg kan ikke sige dig det –
Konsul Bernick
Tal, siger jeg –
Hilmar Tønnesen
.Nu vel – Olaf er rømt med «Indian
Girl».
Girl».
Konsul Bernick
.Rømt – og med Indian Girl – nej, nej –
Frøken Hessel
.Ah ja – nu forstår jeg – han gik nys her
igennem og –
igennem og –
Konsul Bernick
(i døren tilvenstre)
Krap – stands Indian Girl for enhver
pris!
pris!
Fuldmægtig Krap
.Umuligt, herr konsul – allerede tilsøs –
Konsul Bernick
.Og min søn er ombord.
Fuldmægtig Krap
.Hvad siger De?
Grosserer Rummel
.Løbet bort; ikke muligt.
Faksimile
legg: 9, blad: [8]v
Købmand Sandstad
.Han vil blive vist tilbage.
Hilmar Tønnesen
.Nej, nej, han skriver at han skjuler
sig i lasten til de er i rum sø.
sig i lasten til de er i rum sø.
Konsul Bernick
.Jeg ser ham aldrig mere.
Grosserer Rummel
.Å hvad snak; et stærkt godt skib; ny-
lig repareret –
lig repareret –
Købmand Vigeland
.– fra Deres eget værft, herr konsul –
Konsul Bernick
.Jeg ser ham aldrig mere, siger jeg – (lytter)
hvad er det?
hvad er det?
Grosserer Rummel
.Musik. Nu kommer festtoget.
Konsul Bernik
.Jeg kan ikke, jeg vil ikke modtage
nogen.
nogen.
Grosserer Rummel
.Hvad tænker du på? Det går umuligt an.
Købmand Sandstad
.Umuligt, herr konsul – foretagendet står ikke
på faste fødder endnu – betænk hvad der står
på spil for Dem.
på faste fødder endnu – betænk hvad der står
på spil for Dem.
Konsul Bernick
.Frøken Hessel
.Samfundet, svoger, samfundet.
Grosserer Rummel
.Ja, det var et sandt ord.
Købmand Sandstad
.Og vi andre; konsulen glemmer da vel
ikke at –
ikke at –
Marta
(fra venstre.)
Nu kommer de; men Betty er ikke
hjemme –
hjemme –
Konsul Bernick
.Ikke hjemme? Der ser du, Lona; på
en aften som denne; ingen støtte hverken
i glæde eller i sorg –
en aften som denne; ingen støtte hverken
i glæde eller i sorg –
Grosserer Rummel
.Op med gardinerne; flere lys; op med
alle gardinerne; hjælp mig herr Sandstad!
alle gardinerne; hjælp mig herr Sandstad!
(Gardinerne rulles op; man ser hele
gaden illumineret; på huset lige overfor
er et stort transparent med indskrift: «Leve
Karsten Bernick, vort samfunds støtte».)
gaden illumineret; på huset lige overfor
er et stort transparent med indskrift: «Leve
Karsten Bernick, vort samfunds støtte».)
Konsul Bernick
.Hvad skal alt dette til; jeg vil ikke
se det. Sluk, sluk.
se det. Sluk, sluk.
Grosserer Rummel
.Med respekt at spørge, er du bleven gal?
Faksimile
legg: 10, blad: [1]v
Konsul Bernick
Væk med denne spottende indskrift,
siger jeg. Ser I ikke at alle disse lys ræk-
ker tungen ud efter os!
siger jeg. Ser I ikke at alle disse lys ræk-
ker tungen ud efter os!
Grosserer Rummel
.Nej, dette må jeg sige –
Konsul Bernick
.O, hvad forstår I! Men jeg, jeg; ser I ikke
at alt dette er lys om en ligbåre.
at alt dette er lys om en ligbåre.
Fuldmægtig Krap
.Hm!
Grosserer Rummel
.Nej, men ved du hvad; du tager dig det
også altfor nær –
også altfor nær –
Købmand Sandstad
.Gutten får sig en tur over Atlanterhavet,
og så har De ham igen –
og så har De ham igen –
Købmand Vigeland
.Bare tillid til almagtens hånd, herr
konsul!
konsul!
Grosserer Rummel
.Og til skuden, Bernick! Den er da ikke
synkefærdig, ved jeg.
synkefærdig, ved jeg.
Fuldmægtig Krap
.Hm –
Grosserer Rummel
.Ja, var det en af disse svømmende
ligkister, som man hører om i de store
samfund –
ligkister, som man hører om i de store
Faksimile
legg: 10, blad: [2]r
samfund –
Konsul Bernick
.O, jeg føler at mit hår gråner i denne
aften!
aften!
Fru Bernick
(med et stort schawl over hovedet kommer
gennem havedøren.)
Bernick, Bernick, ved du –?
Konsul Bernick
.Ja, jeg ved –; men du – du, som intet ser –
som aldrig har hjælp for mig –
som aldrig har hjælp for mig –
Fru Bernick
.O, hør dog!
Konsul Bernick
.Hvorfor har du ikke våget over ham?
Nu har vi mistet ham. Giv mig ham
igen om du kan!
Nu har vi mistet ham. Giv mig ham
igen om du kan!
Fru Bernick
.Ja, jeg kan; jeg har ham –
Konsul Bernick
.Du har ham!
Herrerne
.Ah!
Marta
.Men hvad er det?
Frøken Hessel
.Hys, jeg skal sige dig –
Konsul Bernick
.Faksimile
legg: 10, blad: [2]v
Du har ham! Er det sandt, hvad du siges,
hvor er han?
hvor er han?
Fru Bernick
.Det får du ikke vide, før du har tilgivet
ham.
ham.
Konsul Bernick
.Å, hvad, tilgivet –. Men hvorledes fik
du vide –?
du vide –?
Fru Bernick
.Tror du ikke en moder ser. Jeg var
dødsangst for at du skulde få vide – nogle
ord, som han lod falde igår, – og da hans
randsel og klæder og gevær var borte –
dødsangst for at du skulde få vide – nogle
ord, som han lod falde igår, – og da hans
randsel og klæder og gevær var borte –
Konsul Bernick
.Ja, ja –?
Fru Bernick
.Jeg fik fat på Aune – hans sejlbåd –
det amerikanske skib holdt på at sejle –
Gud ske lov, vi kom dog tidsnok – fik
undersøgt i rummet – fandt ham – o, Ber-
nick, du må ikke straffe ham –
det amerikanske skib holdt på at sejle –
Gud ske lov, vi kom dog tidsnok – fik
undersøgt i rummet – fandt ham – o, Ber-
nick, du må ikke straffe ham –
Konsul Bernick
.Betty –!
Fru Bernick
.Og ikke Aune heller –
Konsul Bernick
.Aune – hvad ved du om ham –? Er
Indian Girl Fru Bernick under sejl?
Indian Girl Fru Bernick under sejl?
Faksimile
legg: 10, blad: [3]r
Fru Bernick
.Nej, det er just sagen –
Konsul Bernick
.Tal, tal.
Fru Bernick
.Aune var ligeså rystet som jeg;
undersøgelsen tog tid, mørket faldt på
og så tog han sig til – i dit navn –
undersøgelsen tog tid, mørket faldt på
og så tog han sig til – i dit navn –
Konsul Bernick
.Nu –?
Fru Bernick
.At standse skibet til imorgen –
Konsul Bernick
.Gud være evig lovet?
Fru Bernick
.Du er ikke vred?
Konsul Bernick
.Gud være lovet, Betty!
Grosserer Rummel
.Du er da også altfor samvittighedsfuld –
Hilmar Tønnesen
Der har vi toget.
Konsul Bernick
.Ja, nu kan de komme.
Købmand Sandstad
.Hele haven er fuld af mennesker.
Købmand Vigeland
.Grosserer Rummel
.Alle fanerne er ude; hvilket tog –
Konsul Bernick
Lad dem komme –
Grosserer Rummel
.Der kommer festkommiteen med ad-
junkt Rørlund i spidsen.
junkt Rørlund i spidsen.
Konsul Bernick
.Lad dem komme, siger jeg.
Grosserer Rummel
.Men hør – i den oprørte sindstilstand
du er –
du er –
Konsul Bernick
.Hvad så –?
Grosserer Rummel
.Jeg skal gerne tage ordet på dine
vegne –
vegne –
Konsul Bernick
.Nej tak, iaften vil jeg tale selv –
Grosserer Rummel
.Men ved du også hvad du bør sige.
Konsul Bernick
.Ja, vær tryg, Rummel, – nu ved jeg,
hvad jeg bør sige.
hvad jeg bør sige.
(Havedøren slås op. Adjunkt Rørlund
i spidsen for festkommitteen kommer ind.
Efter dem kommer byens borgere af alle klasser
så mange, salen kan rumme; en uoverskue-
lig mænge med faner og flag skimtes
udenfor i haven og på gaden.)
i spidsen for festkommitteen kommer ind.
Efter dem kommer byens borgere af alle klasser
Faksimile
legg: 10, blad: [4]r
så mange, salen kan rumme; en uoverskue-
lig mænge med faner og flag skimtes
udenfor i haven og på gaden.)
Adjunkt Rørlund
.Jeg ser af den overraskelse, der maler sig
i Deres ansigt, at vi her som uventede gæ-
ter trænger ind til Dem i Deres lykkelige
og fredelig familjekreds, ved Deres arne,
omringet af en liden kreds af hæderlige og
virksomme venner og medborgere. Men
det har været os en hjertets trang at bringe
Dem vor hyldest. Det er ikke første gang at
sådant sker; men dog første gang i en så
storarte{d}t målestok. Vi har mangen gang
bragt Dem vor tak for det brede moralske
grundlag hvorpå De så at sige har byg-
get vort samfund. Dennegang hylder vi
Dem navnlig som den klartskuende, selv-
opofrende uegennyttige og utrættelige med-
borger, der har taget initiativet til et fore-
tagende, som efter praktiske mænds mening
vil give et mægtigt stød til dette samfunds
timelige trivsel og velvære.
i Deres ansigt, at vi her som uventede gæ-
ter trænger ind til Dem i Deres lykkelige
og fredelig familjekreds, ved Deres arne,
omringet af en liden kreds af hæderlige og
virksomme venner og medborgere. Men
det har været os en hjertets trang at bringe
Dem vor hyldest. Det er ikke første gang at
sådant sker; men dog første gang i en så
storarte{d}t målestok. Vi har mangen gang
bragt Dem vor tak for det brede moralske
grundlag hvorpå De så at sige har byg-
get vort samfund. Dennegang hylder vi
Dem navnlig som den klartskuende, selv-
opofrende uegennyttige og utrættelige med-
borger, der har taget initiativet til et fore-
tagende, som efter praktiske mænds mening
vil give et mægtigt stød til dette samfunds
timelige trivsel og velvære.
Stemmer blandt mængden
.Bravo, bravo!
Adjunkt Rørlund
.Herr konsul, De har i en række af år
foregået vor by med et lysende exempel.
Jeg taler ikke her om Deres mønstergyldige
familjeliv eller om Deres uplettede moralske
vandel overhovedet, – deslige ting være henviste
til lønkamret og ikke til festsalen; men jeg
taler om Deres borgerlige virksomhed, således
som den ligger åben for alles øjne. Velud-
rustede skibe går ud fra Deres værfter og viser
flaget på de fjerneste have. En lykkelig og
talrig arbejdsstok ser op til Dem som til
en fader. Gennem grundlæggelsen af nye
erhvervsgrene har De grundlagt hundreder
af familjers velfærd. Med andre ord – De er dette
samfunds grundpille i eminent betydning.
foregået vor by med et lysende exempel.
Faksimile
legg: 10, blad: [4]v
Jeg taler ikke her om Deres mønstergyldige
familjeliv eller om Deres uplettede moralske
vandel overhovedet, – deslige ting være henviste
til lønkamret og ikke til festsalen; men jeg
taler om Deres borgerlige virksomhed, således
som den ligger åben for alles øjne. Velud-
rustede skibe går ud fra Deres værfter og viser
flaget på de fjerneste have. En lykkelig og
talrig arbejdsstok ser op til Dem som til
en fader. Gennem grundlæggelsen af nye
erhvervsgrene har De grundlagt hundreder
af familjers velfærd. Med andre ord – De er dette
samfunds grundpille i eminent betydning.
Stemmer
Hør, hør, bravo!
Adjunkt Rørlund
.Og just dette uegennyttighedens skær, der
hviler over al Deres vandel, er det, der virker
så usigelig velgørende besynderligen i disse
tider. De står nu i begreb med at skaffe os
en – ja, jeg tager ikke i betænkning at nævne
ordet prosaisk og ligefrem, – en jernbane.
hviler over al Deres vandel, er det, der virker
så usigelig velgørende besynderligen i disse
tider. De står nu i begreb med at skaffe os
en – ja, jeg tager ikke i betænkning at nævne
ordet prosaisk og ligefrem, – en jernbane.
Stemmer
.Bravo, bravo!
Adjunkt Rørlund
.Men dette foretagende lader til at skulle
støde på vanskeligheder, væsentlig dikterede
af snevre selviske hensyn –
støde på vanskeligheder, væsentlig dikterede
af snevre selviske hensyn –
Faksimile
legg: 10, blad: [5]r
Adjunkt Rørlund
.Det er nemlig ikke forbleven ubekendt
at visse havesyge individer, der ikke hører
til vort samfund, er kommen os i for-
købet og har sat sig i besiddelse af visse
fordele, der rettelig burde være kommen
vor egen by tilgode.
at visse havesyge individer, der ikke hører
til vort samfund, er kommen os i for-
købet og har sat sig i besiddelse af visse
fordele, der rettelig burde være kommen
vor egen by tilgode.
Stemmer
.Ja, ja!
Adjunkt Rørlund
.Dette rygte er Dem naturligvis ikke ube-
kendt, herr konsul – men ikke destomindre
forfølger De urokkelig Deres forehavende,
vel vidende, at en statsborger ikke blot bør
have sin egen kommune men også det
hele fædreneland for øje –
kendt, herr konsul – men ikke destomindre
forfølger De urokkelig Deres forehavende,
vel vidende, at en statsborger ikke blot bør
have sin egen kommune men også det
hele fædreneland for øje –
Stemmer
.Hm; nej, nej; jo, jo.
Adjunkt Rørlund
.Det er således mennesket som borger i
staten, manden, som han skal og bør være,
hvem vi idag i Dem bringer vor hyldest.
Gid Deres foretagende vorde til held for dette
samfund! Det vil visselig blive en vej, hvorpå
vi udsættes for at tilføres fordærvelige ele-
menter fra de store samfund udenfra;
men også en vej, der hurtigt kan skaffe
os af med dem. Og slette elementer udenfra
kan vi jo selv nu ikke holde os fri for. Men at
vi just på denne festlige aften, efter hvad
rygtet siger, lykkelig og hurtigere en forventet,
er bleven visse sådanne elementer kvit, det
tager
staten, manden, som han skal og bør være,
hvem vi idag i Dem bringer vor hyldest.
Gid Deres foretagende vorde til held for dette
samfund! Det vil visselig blive en vej, hvorpå
vi udsættes for at tilføres fordærvelige ele-
menter fra de store samfund udenfra;
men også en vej, der hurtigt kan skaffe
os af med dem. Og slette elementer udenfra
Faksimile
legg: 10, blad: [5]v
kan vi jo selv nu ikke holde os fri for. Men at
vi just på denne festlige aften, efter hvad
rygtet siger, lykkelig og hurtigere en forventet,
er bleven visse sådanne elementer kvit, det
tager
Stemmer
Hys, hys!
Adjunkt Rørlund
.Det tager jeg for et lykkeligt varsel for fore-
tagendet. At jeg berører dette punkt her,
viser at vi befinder os i et hus, hvor den
ethiske fordring stilles højere en{e}d familje-
båndet.
tagendet. At jeg berører dette punkt her,
viser at vi befinder os i et hus, hvor den
ethiske fordring stilles højere en{e}d familje-
båndet.
Stemmer
.Hør! Bravo!
Konsul Bernick
.Tillad mig –
Adjunkt Rørlund
.Kun få ord endnu, herr konsul! Hvad
De har udrettet i denne kommune, har De
visselig ikke udrettet med den bagtanke at
det for Dem skulde drage nogen verdslig for-
del efter sig. Men et ringe tegn på erkendt-
lige medborgeres påskønnelse tør De dog ikke
tilbagevise. ˹ [HIS: Tilføyelsen står nederst på siden, og er plassert inn i teksten hvor den hører til i førstetrykket.]
og allerminst i denne betydningsfulde stund, da vi efter praktiske mænds
forsikring står foran begyndelsen til en ny tid.˺ Så har vi da her at overrække
Dem et sølv-kaffe-service; lad det smykke Deres
bord når vi i fremtiden, som så ofte før, har
den glæde at samles i dette gæstfrie hus. –
De har udrettet i denne kommune, har De
visselig ikke udrettet med den bagtanke at
det for Dem skulde drage nogen verdslig for-
del efter sig. Men et ringe tegn på erkendt-
lige medborgeres påskønnelse tør De dog ikke
tilbagevise. ˹ [HIS: Tilføyelsen står nederst på siden, og er plassert inn i teksten hvor den hører til i førstetrykket.]
og allerminst i denne betydningsfulde stund, da vi efter praktiske mænds
forsikring står foran begyndelsen til en ny tid.˺ Så har vi da her at overrække
Dem et sølv-kaffe-service; lad det smykke Deres
bord når vi i fremtiden, som så ofte før, har
den glæde at samles i dette gæstfrie hus. –
Faksimile
legg: 10, blad: [6]r
Og også Dem, mine herrer, der så redebon
har ståt vort samfunds første mand bi,
beder vi modtage en liden erindringsgave.
Denne sølvpokal er til Dem, herr grosserer
Rummel; De har så ofte, i veltalende ord,
under pokalernes klang forfægtet dette sam-
funds borgerlige interesser, gid De ofte må
finde værdige anledninger til at løfte og tøm-
me denne pokal. Dem, herr købmand Sand-
stad overrækker jeg dette album med foto-
grafier af medborgere; Deres medfødte og vel-
bekendte humanitet har sat Dem i den be-
hagelige stilling at tælle venner indenfor alle
partier i samfundet. Og til Dem, herr køb-
mand Vigeland, har jeg at frembyde denne
huspostille på velin og i pragtbind; under
årenes modnende indflydelse har De nået frem
til en alvorsfuld livsbetragtning; Deres virksom-
hed i døgnets gøremål har gennem en årrække
været lutret og adlet at tanken på det højere og
det hinsidige. Og dermed, kære medborgere,
et leve for konsul Bernick og hans medkæm-
pere, et leve for vort samfunds støtter!
har ståt vort samfunds første mand bi,
beder vi modtage en liden erindringsgave.
Denne sølvpokal er til Dem, herr grosserer
Rummel; De har så ofte, i veltalende ord,
under pokalernes klang forfægtet dette sam-
funds borgerlige interesser, gid De ofte må
finde værdige anledninger til at løfte og tøm-
me denne pokal. Dem, herr købmand Sand-
stad overrækker jeg dette album med foto-
grafier af medborgere; Deres medfødte og vel-
bekendte humanitet har sat Dem i den be-
hagelige stilling at tælle venner indenfor alle
partier i samfundet. Og til Dem, herr køb-
mand Vigeland, har jeg at frembyde denne
huspostille på velin og i pragtbind; under
årenes modnende indflydelse har De nået frem
til en alvorsfuld livsbetragtning; Deres virksom-
hed i døgnets gøremål har gennem en årrække
været lutret og adlet at tanken på det højere og
det hinsidige. Og dermed, kære medborgere,
et leve for konsul Bernick og hans medkæm-
pere, et leve for vort samfunds støtter!
Alle
.Leve konsul Bernick! Leve samfundets
støtter!
støtter!
Frøken Hessel
.Til lykke, svoger!
Faksimile
legg: 10, blad: [6]v
Konsul Bernick
.Mine medborgere, gennem Deres ordfører
blev det sagt at vi iaften står foran begyndel-
sen til en ny tid, og det håber jeg skal blive
sandhed. Men for at dette kan ske må vi
tilegne os sandheden, sandheden, som indtil
iaften, gennemgående og i alle forholde har
været husvild i dette samfund.
(overraskelse blandt mængden.)
blev det sagt at vi iaften står foran begyndel-
sen til en ny tid, og det håber jeg skal blive
sandhed. Men for at dette kan ske må vi
tilegne os sandheden, sandheden, som indtil
iaften, gennemgående og i alle forholde har
været husvild i dette samfund.
Jeg må da begynde med at vise tilbage
de lovord, som De, herr adjunkt, har
havt den godhed at ødsle på mig. Thi jeg
har indtil idag ikke været nogen uegennyt-
tig mand; har jeg end ikke altid efterstræbt
pengefordel, så er jeg mig ialfald nu bevidst
at en trang og en higen efter magt, indflydel-
se, anseelse har været drivkraften i de fleste
af mine handlinger –
de lovord, som De, herr adjunkt, har
havt den godhed at ødsle på mig. Thi jeg
har indtil idag ikke været nogen uegennyt-
tig mand; har jeg end ikke altid efterstræbt
pengefordel, så er jeg mig ialfald nu bevidst
at en trang og en higen efter magt, indflydel-
se, anseelse har været drivkraften i de fleste
af mine handlinger –
Grosserer Rummel
.Hvad nu –?
Konsul Bernick
.Jeg gør mig ingen bebrejdelser herfor; thi jeg
tror endnu at jeg tør stille mig i første række
blandt de dygtige her hos os.
tror endnu at jeg tør stille mig i første række
blandt de dygtige her hos os.
Stemmer
.Ja, ja!
Konsul Bernick
.– men hvad jeg lægger mig til last er at
jeg så ofte har bøjet ind på krogveje, fordi
jeg kendte vort samfunds tilbøjelighed til
at underlægge en handling urene grunde. Og nu
kommer jeg til et punkt, som vedrører dette.
Faksimile
legg: 10, blad: [7]r
jeg så ofte har bøjet ind på krogveje, fordi
jeg kendte vort samfunds tilbøjelighed til
at underlægge en handling urene grunde. Og nu
kommer jeg til et punkt, som vedrører dette.
Grosserer Rummel
(urolig.)
Hm, hm!
Konsul Bernick
.Her går rygter om store ejendomskøb. Disse
rygt ejendomme har jeg købt, allesammen,
jeg alene.
rygt ejendomme har jeg købt, allesammen,
jeg alene.
˹Dæmpede˺ Stemmer
.Hvad? Konsulen? ˹Konsul Bernick˺
Konsul Bernick
.De er foreløbig i min hånd. Naturligvis
har jeg betroet mig til mine venner, de herrer
Rummel, Vigeland og Sandstad, og vi er
bleven enige om –
har jeg betroet mig til mine venner, de herrer
Rummel, Vigeland og Sandstad, og vi er
bleven enige om –
Grosserer Rummel
.Det er ikke sandt – bevis, bevis –!
Købmand {V}Sandstad
.Vi er ikke bleven enige om nogenting –
Købmand Vigeland
.Nej, nu må jeg da sige –
Konsul Bernick
.Ingen falsk beskedenhed, mine venner –
vi er bleven enige om at disse ejendomme
bør udbydes til almindelig aktietegning;
enhver, som vil, kan få del i dem!
vi er bleven enige om at disse ejendomme
bør udbydes til almindelig aktietegning;
Faksimile
legg: 10, blad: [7]v
enhver, som vil, kan få del i dem!
Mange stemmer
.Hurra! Leve konsul Bernick!
Grosserer Rummel
.Et, så nedrigt forræderi –!
Købmand Sandstad
.Altså narret os –
Købmand Vigeland
.Nå så dævelen rive – uf, Gud forlade
mig!
mig!
Mængden
.Hurra, hurra, hurra!
Konsul Bernick
.Stilhed, mine herrer; mine venner og
jeg gør afkald på enhver hyldest; thi jeg
ialfald er mig bevidst – nå; så meget står
fast at fra iaften begynder vi en ny tid;
den gamle med sin sminke, med sit hykleri,
sin løjede hæderlighed og sine jammerlige
hensyn skal stå for os som et museum
åbent til belærelse – og til dette musæum
skænker vi både kaffeservicet og pokal og al-
bum og huspostillen på velin og i pragtbind –
jeg gør afkald på enhver hyldest; thi jeg
ialfald er mig bevidst – nå; så meget står
fast at fra iaften begynder vi en ny tid;
den gamle med sin sminke, med sit hykleri,
sin løjede hæderlighed og sine jammerlige
hensyn skal stå for os som et museum
åbent til belærelse – og til dette musæum
skænker vi både kaffeservicet og pokal og al-
bum og huspostillen på velin og i pragtbind –
Grosserer Rummel
.Ja, naturligvis –
Kbmd Sandstad
.Har De taget det andet så –
Konsul Bernick
.Og nu hovedopgøret med mit samfund og
med min samvittighed. Betty, fat dig og bær
hvad der nu kommer. – Der blev sagt at slette
elementer har forladt os iaften –; jeg kan tilføje,
hvad man ikke, ved; den mand, man
sigtede til, er ikke rejst alene – med ham
fulgte som hans hustru –
med min samvittighed. Betty, fat dig og bær
hvad der nu kommer. – Der blev sagt at slette
elementer har forladt os iaften –; jeg kan tilføje,
hvad man ikke, ved; den mand, man
sigtede til, er ikke rejst alene – med ham
fulgte som hans hustru –
Frøken Hessel
.Dina Dorf!
Adjunkt Rørlund
Hvad!
(stor bevægelse blandt mængden.)
Adjunkt Rørlund
.Flygtet – løbet bort, umuligt!
Konsul Bernick
Som hans hustru, uden både prest og viel-
se, og dog siger jeg at jeg sætter dette ægteskab
højere end mangt blandt os, hvor alle former
er i<...> – og jeg tilføjer mere – hatten
af for den mand – thi han har højmodig
taget en andens brøde på {m}sig – mine med-
borgere, jeg vil ud af usandheden – De skal
vide alt – jeg var for femten år siden den
skyldige –
se, og dog siger jeg at jeg sætter dette ægteskab
højere end mangt blandt os, hvor alle former
er i<...> – og jeg tilføjer mere – hatten
af for den mand – thi han har højmodig
taget en andens brøde på {m}sig – mine med-
borgere, jeg vil ud af usandheden – De skal
vide alt – jeg var for femten år siden den
skyldige –
Fru Bernick
O, Karsten, tak, tak.
Faksimile
legg: 10, blad: [8]v
Frøken Hessel
.Der vandt du endelig dig selv.
(hviskende forbauselse blandt mængden)
Konsul Bernick
.Se så; nu står vi på ren fod med hver-
andre; det vil nu vise sig om femten års
virksomhed kan udslette en ungdomsforvildelse
enhver, der føler sig ren, kaste den første sten;
men ingen afgørelse iaften; jeg beder enhver
gå til sit – at samle sig – bort med al festpragt –
det vil i føle, er ikke her på sin plads –
andre; det vil nu vise sig om femten års
virksomhed kan udslette en ungdomsforvildelse
enhver, der føler sig ren, kaste den første sten;
men ingen afgørelse iaften; jeg beder enhver
gå til sit – at samle sig – bort med al festpragt –
det vil i føle, er ikke her på sin plads –
Adjunkt Rørlund
.Visselig ikke – nå, jeg takker {g}Gud – det havde
været et forgæves offer – Ja, mine herrer,
jeg tænker det er bedst vi –
været et forgæves offer – Ja, mine herrer,
jeg tænker det er bedst vi –
(meddelelsen går hviskende fra mund til
mund; mængden fjerner sig i lydløs stilhed.)
mund; mængden fjerner sig i lydløs stilhed.)
Konsul Bernick
.Betty, dette var dig et tungt slag.
Fru Bernick
.Dette er den gladeste fest i femten år.
Konsul Bernick
Hvorledes? Har du –?
Fru Bernick
.Vidst alt.
Konsul Bernick
Vidst –?
Konsul Bernick
.Vidst – og dog tiet?
Fru Bernick
.O, hvorfor har du tiet, Karsten? Hvorfor har
du aldrig holdt mig værdig til at tilgive et forvil-
det øjeblik?
du aldrig holdt mig værdig til at tilgive et forvil-
det øjeblik?
Konsul Bernick
.Fordi jeg aldrig har kendt dig før iaften.
Men lad ham nu komme!
Men lad ham nu komme!
Fru Bernick
.Ja, ja; du skal få ham. – Herr Krap –
(taler sagte med ham; han går ud gennem
havedøren.)
Konsul Bernick
.Tak, Lona; du har reddet det bedste i mig.
Frøken Hessel
.Var det andet, jeg vilde?
Konsul Bernick
.Hvorledes? Ikke had; – ikke hævn?
Frøken Hessel
.Gammel kærlighed ruster ikke.
Konsul {Lona}Bernick
.Lona!
Frøken Hessel
.Abelone!
Konsul Bernick
.Faksimile
legg: 10, blad: [9]v
O, hvorved har jeg jammerlige fejge karl for-
tjent –
tjent –
Frøken Hessel
.Ja, dersom vi kvinder spurgtet efter fortjenesten,
Karsten –
Karsten –
(Aune kommer med Olaf fra haven.)
Konsul Bernick
.Olaf!
Olaf
.Fader, jeg skal aldrig –
Konsul Bernick
.Aldrig gøre det mere? Jo, du skal – men
ikke hemmeligt – hør, gut – herefter skal du få
lov til at være dig selv –
ikke hemmeligt – hør, gut – herefter skal du få
lov til at være dig selv –
Olaf
.Ikke samfundets støtte?
Konsul Bernick
.Nej, nej; dig selv, hører du; lad det så gå,
som det kan. Og De, Aune –
som det kan. Og De, Aune –
Aune
.Jeg ved det, herr konsul – jeg har min afsked –
Konsul Bernick
.Vi bliver sammen, Aune –; tilgiv mig –
Aune
.Hvorledes; skibet sejler ikke.
Konsul Bernick
.Gud være lovet for det; og – tilgiv mig –
imorgen må det efterses – kanske en ny re-
paration turde være nødvendig –
imorgen må det efterses – kanske en ny re-
Faksimile
legg: 10, blad: [10]r
paration turde være nødvendig –
Aune
.Kanske.
Konsul Bernick
.Ja, j{eg}a, her er meget at reparere. Godnat,
Aune!
Aune!
Aune
.Godnat, herr konsul – og tak, tak, tak.
(ud til højre.)
Fru Bernick
.Nu er de alle borte.
Konsul Bernick
.Og vi er alene. Alle lys er slukket i vin-
duerne –
duerne –
Fru Bernick
.Vilde du ønske dem tændt igen.
Konsul Bernick
.Ikke for nogen pris i verden. O, kom nær-
mere, tættere omkring mig – jeg er bleven mig
igen! Kom, Betty – kom, Olaf – og du, Marta –
jeg har ikke set dig i alle disse år, synes jeg –
vort samfund er et samfund af pebersvendsjæle –
vi ser ikke kvinden – og du, Lona – ja det –
står fast – du rejser ikke fra os –
mere, tættere omkring mig – jeg er bleven mig
igen! Kom, Betty – kom, Olaf – og du, Marta –
jeg har ikke set dig i alle disse år, synes jeg –
vort samfund er et samfund af pebersvendsjæle –
vi ser ikke kvinden – og du, Lona – ja det –
står fast – du rejser ikke fra os –
Frøken Hessel
.Nej, hvor kunde jeg forsvare at rejse fra
jer unge folk, som skal begynde at sætte
bo. Er jeg ikke fostermoder – jeg og du Marta
vi to gamle tanter – hvad ser du efter?
jer unge folk, som skal begynde at sætte
bo. Er jeg ikke fostermoder – jeg og du Marta
Faksimile
legg: 10, blad: [10]v
vi to gamle tanter – hvad ser du efter?
Marta
.Hvor himlen klarner –; hvor det lysner i
vejret – «Oljegrenen» har lykken med sig.
vejret – «Oljegrenen» har lykken med sig.
Frøken Hessel
.Og lykken ombord –
Konsul Bernick
.Og vi, vi har en lang alvorlig arbejdsdag ivente –
jeg mest – men lad den komme – slut jer blot
tæt om mig{;}, slut I stærke trofaste kvinder –
et har jeg lært idag: det er I kvinder, som er
samfundets støtter –
jeg mest – men lad den komme – slut jer blot
tæt om mig{;}, slut I stærke trofaste kvinder –
et har jeg lært idag: det er I kvinder, som er
samfundets støtter –
Frøken Hessel
.Da har du lært en skrøbelig visdom, svoger.
(griber hans hånd) – Sandhedens og frihedens
ånd, – det er samfundets støtter.
(griber hans hånd) – Sandhedens og frihedens
ånd, – det er samfundets støtter.
